Mindelunden i Ryvangen, Kbh..Dines Bogø .Webmaster: Dines Bogø
Mindelunden blev i 1945 anlagt i den nordlige del af Ingeniørregimentets øvelsesplads.
| Generelt: Mindelunden | ... Dines Bogø ... | Airmen.DK: Henrettelsesplads |
Den mest kendte Henrettelsesplads
Maj 1945. Henrettelsespladsen. I baggrunden ses bygning 48c. Denne bygning er nedrevet omkring 1970.
Maj 1945. Henrettelsespladsen.
Skudsikkert rum. Måske var anlægget indrettet efter samme skabelon?
Lige vest for Ingeniørregimentets jernbanespor lå en mindre firkantet plads benævnt 49a. Anlægget var omgivet af jordevolde mod nord, øst og syd og ved indgangen mod vest var der en simpel åben træbygning overdækning med tagpap. Anlægget, der er opført i trediverne, blev bl.a. anvendt som sekundær pistolskydebane. Anlægget er sikkert opført til andet endnu ikke kendt formål?
Man kender navne på 94 danske, der er henrettet i Ryvangen. Næsten alle i "den lille pistolskydebane". Ud over de nævnte 94 ved man, at 8 dødsdømte er henrettet andre steder i Danmark.
Ud over de nævnte 102, med tilknytning til modstandsbevægelsen, har tyskerne flere steder i Danmark henrettet andre med tilknytning til Den tyske Værnemagt (tyveri, faneflugt, lydighedsnægtelse mv).
I 1944 begyndte tyskerne at anvende anlægget i Ryvangen til henrettelser. Efter befrielsen blev pladsen en kort periode åbnet for offentlig adgang.
I 1945-1977 lå "Henrettelsespladsen" inde på det militære område og Forsvarsministeriet vedligeholdt anlægget. Enkelte dage om året var der åbnet for offentlig adgang.
Fra 1977 blev "Henrettelsespladsen" en del af den udvidede Mindelund under Kirkeministeriet. De oprindelige træpæle blev i slutningen af halvtredserne erstattet af bronzeafstøbninger.
I Ryvangen fandt man også 5 mænd. De 4 havde haft tilknytning til Den tyske Værnemagt. Den sidste kunne ikke identificeres. De omtalte er ikke nødvendigvis henrettet i Ryvangen. Tyskerne henrettede deres egne flere steder, bl.a. i Kastellet. Hvis de er henrettet i Ryvangen er det ikke nødvendigvis på en af de to kendte "henrettelsespladser".
Henrettelsespladsen markeret med gul cirkel. I en periode, hvor "Henrettelspladsen" ikke var offentlig tilgængelig, havde militæret plantet hække på vestsiden af anlægget til erstatning for den ældre åbne træbygning med tagpap.
På luftfoto fra 1954 fornemmes de omtalte hække ved indgangen til selve pladsen. Da pladsen blev offenlig tilgængelig var hække og stolper fra træbygningen fjernet. Overdækningen er lavet engang i trediverne, da anlægget også blev anvendt af ingeniørtropperne til pistolskydning.
Bygningen yderst tv. eksisterer stadig (institutioner med hestestalde). Bygning nord-vest for "Henrettelsespladsen" er nedrevet. Jernbanedepotet yderst til højre er nedrevet. Fundament er fortidsmindefredet, men er ikke synligt. Bygning syd for "Henrettelsespladsen" (nuværende idrætsbørnehave) er en tysk barak flyttet til området omkring 1951-1952.
Det illegale blad Frit Danmark omtaler henrettelserne.
Maj 1945 og 5. juni 1945.
I 1967 udskiftede man de tre træpæle med de bronzeafstøbinger, der allerede var lavet i 1945. Frihedsmuseet daværende leder Aage Rousell ses til højre. (Foto: Frihedsmuseet).
Ca. 1960 og april 2003.