JENS PETER PÅ STRANDLINIEN

(Uddrag fra bogen "Dengang og Nu. Del 9", der udkom 31.oktober 2000).

De fleste i Dragør kendte eller har hørt om "Jens Peter's Cykler". Cykelhandler Jens Peter Andersen, der var født 1909, døde i 1998 efter at have været pensioneret i mere end 20 år. Under et besøg i hjemmet i 1996 fortalte Jens Peter om sin tid i Dragør. Mine forældre Johanne og Martin Andersen boede i Strandgade 23 her i Dragør. Jeg blev udlært som klejnsmed hos Vølund i Sundbyøster. Jeg har også været hos kunstværksted Doberg og Søn i Lille Strandstræde i København og hos smedefirmaet Peter Møller.
Fra 1931 var jeg arbejdsløs i over to år. Selv om jeg fik kørekort til automobil, var der stadig ikke noget arbejde at opdrive. Sammen med Angela åbnede vi en grøntforretning i Strandgade 23, hvor mine forældre også hjalp til.
Det gik ikke rigtigt med den forretning, og i en periode var jeg på Wieders væverier, men da Wieder også blev nødt til at indskrænke, blev jeg igen arbejdsløs. Wieder forsøgte at tage socialt hensyn således, at de ansatte, der ikke havde en uddannelse, fik lov til at forblive på væveriet.

Cykelhandler
Allerede som barn havde jeg skilt og samlet cykler. I 1935 lejede jeg mig ind hos Robert Hansen i Autoparken. I en af garagerne reparerede jeg cykler. Robert Hansen solgte selv nye cykler fra den nu nedrevne ejendom på hjørnet af Linde Allé og Kirkevej.
Jeg startede i 1938 som selvstændig cykelhandler- og reparatør i en lade i Trejn Jylmanns Gang. Jeg havde fået forbindelse med en cykelgrosserer, der gav mig materialer for 500 kr., så jeg kunne starte som selvstændig.
I marts 1939 lejede jeg Strandlinien 27. Det var Buchs tidligere isforretning. Den havde stået tom længe. Huslejen på Strandlinien var 75 kr. i kvartalet.
En cykel kostede kontant enten 145 eller 150 kr. afhængigt af udstyr. Også dengang solgte man cykler på afdrag. Af mine gamle regnskaber kan jeg se, at afdragene på cyklerne var på 3 kr. pr. uge.
Cykler og ikke mindst dæk og slanger blev desværre hurtigt en mangelvare efter udbruddet af 2. verdenskrig. I 1941 havde jeg kun en cykel tilbage. Den blev solgt med alt udstyr for 200 kr. Nå, men salget af den cykel gav os da brød på bordet et stykke tid.

Brandmand
I 1940 søgte jeg ind ved Dragør kommunale brandvæsen. Det blev til i alt 40 år som brandmand. I efteråret 1943 fik jeg brev fra kommunalbestyrelsen om, at jeg var blevet udnævnt til brandassistent med et tillæg af 50 kr. årligt. Brevet var underskrevet af Rudolf Wieder og Svend Iversen.
Der var mange ekstra vagter i den periode bl.a. på grund af luftalarmerne. Dengang holdt kommunens vejvæsen også til på brandstationen. Da Kaj Leth holdt op blev jeg stationsleder.
Brandvæsenet undgik direkte konfrontationer med tyskerne. Jens Peter husker dog en mindre sag. De blev kaldt til Badehotellet, som tyskerne havde beslaglagt. En dansker havde forsøgt at sætte ild til en madras, der lå på en af de mange opstillede senge i salen.
5. maj 1945 om formiddagen kom Jens Peter til brandstationen i Nyby efter nedskydningen af Kampmann Arnild (nærmere omtalt i flere artikler og bøger).
Jeg forsøgte at komme ind på brandstationen, men måtte opgive, da jeg blev beskudt fra et vindue i den grå skole.
Da det hollandske fly styrtede ned i lufthavnen i slutningen af januar 1947, så jeg selve nedstyrtningen fra havnen. Jeg skyndte mig op til brandstationen og gjorde brandkøretøjet klar. Vi var hurtigt fremme, da vi kunne køre gennem Lufthavn-Syd. Dragørs sprøjte var det eneste deltagende brandkøretøj, der havde vandtank.

Andet arbejde i cykelforretningen
Da man ikke kunne leve af at være cykelhandler under krigen, og jobbet som brandmand kun var et bijob, måtte der gøres et eller andet.
Angela, som jeg blev gift med i 1931, havde også været på Wieders væverier. Hun startede en mindre rulleforretningen i baglokalet af cykelforretningen.
Jeg gik i gang med at reparere og handle med kakkelovne. Kakkelovnene skulle bl.a. have isat nye sten. Kakkelovnene hentede jeg på min 3-hjulet budcykel hos kunderne, reparerede dem i forretningen, bragte dem derefter ud igen og opsatte dem. Noget af arbejdet kunne dog foregå hos kunderne. Turene med de tunge kakkelovne gik både til Nordstranden og Søvang.
Angela passede cykel- og rulleforretningen, når jeg var væk. Angela kunne tjene 13 kr. om ugen ved at have rullefor-retningen.
En sommerdag i 1944 stillede den danske gestapomand Helge Klein Nielsen i forretningen og spurgte, om jeg kendte nogen, der kunne hjælpe ham til Sverige. Det kender jeg ikke noget til, sagde jeg. (Helge Klein Nielsen, lokalt bl.a. kaldet "Lange Petersen" var i Dragør fra 15. juli 1944 til 1. maj 1945). Helge Klein Nielsen havde også over for andre udgivet sig for at være en efterlyst sabotør. Senere samme år fik jeg igen kontakt med gestapofolkene fra "Villa Pax". De havde købt…..

….fortsættes